PRAKTISK INFORMATION

Telefontid

Alle hverdage mellem kl. 8.00-9.00 ved lægerne

Alle hverdage kl. 9-11 ved sygeplejerske.

Konsultationer

Konsultation dagligt efter aftale.  Ved bestilling af konsultation kan du frit vælge den læge du ønsker.

Akut konsultation

I forbindelse med akutte konsultationer samme dag, er det ikke muligt selv at vælge den læge man vil ind til. Her vil man få tid hos den første ledige læge.

Tidsbestilling og receptfornyelse

I telefontiden mellem kl. 9.00-11.00 

Hjemmeside

Der er  mulighed for at bestille tider og forny medicin her på hjemmesiden. Man kan med fordel downloade app'en               ¨Min Læge¨  som giver nem adgang til e-konsultationer, tidsbestilling og receptfornyelser af fast medicin.

Medicin

Det er kun fast medicin som kan fornyes via hjemmeside eller ved sygeplejersken.

Sovemedicin, beroligende medicin og smertestillende medicin må, efter retningslinjer fra Styrelsen for Patientsikkerhed ikke udskrives via mail eller pr. telefon.

Der kræves lægelig vurdering ved konsultation hver gang. Man kan ikke forvente, at få tid samme dag til disse konsultationer.

Email-konsultationer

Der er mulighed for at konsultere lægerne på E-mail. Hvis spørgsmålet ikke kan besvares pr. mail, vil lægen bede dig bestille en tid til konsultation.

E-mail konsultation er ikke egnet til akutte problemstillinger, idet der kan gå op til 5 hverdage inden du får svar. Endvidere skal det bemærkes, at der ikke besvares mail i weekenden samt når vi har ferielukket.

Lukkedage og Ferie

Vi vil på vores forside angive perioder, hvor vi har ferielukket. Hvis vi holder lukket vil vi altid sørge for, at en anden læge i byen kan kontaktes. Vikarlægen forventes kun at håndtere akutte problemstillinger.

Ved akut sygdom på hverdage fra kl. 16.00-08.00 samt i weekender og på helligdage henvises til 1813

Sygebesøg

Ved behov for akut sygebesøg bedes man ringe inden kl. 10.00 af hensyn til planlægning.

Sygebesøg køres af lægerne på skift. Det er lægens vurdering om et sygebesøg er nødvendigt. Vi tilstræber, at alle der kan, skal møde op til konsultation i klinikken. Vi har handicapvenlig adgang.

Betjening ved skranken

Vi har ingen skranke. Vi finder det problematisk at samtaler ved en skranke kan høres af alle i venteværelset. Sygeplejersken sidder derfor på et kontor med mulighed for at lukke døren. Sygeplejersken passer telefonen fra kl. 9-11. Hvis man kommer uden aftale og ønsker hjælp af sygeplejersken til recept, tidsbestilling etc. har sygeplejersken bedst mulighed for at hjælpe mellem kl. 11 og 12 tirsdag, torsdag og fredag. Vi gør opmærksom på at der kan forekomme ventetid. Dette er ikke ment som åben konsultation hos lægerne. Alle konsultationer med både læger og sygeplejersker skal som udgangspunkt aftales på forhånd. 

Du gør sygeplejersken opmærksom på at du er kommet, ved at scanne dit sygesikringskort eller taste dit cpr-nr. på skærmen. Da vil du komme frem på sygeplejerskens skærm.  Hvis sygeplejerskens dør står på klem kan man banke på.

Det gule Sygesikringskort

Du bedes huske dit sygesikringsbevis. Når du kommer skal du scanne kortet ved skærmen til højre for indgangen eller taste dit cpr-nummer. Skærmen vil lyse grønt hvis du har en tid til konsultation og rød hvis du kommer uden aftale. Tag efterfølgende plads i venteværelset. Du vil blive kaldt ind når det er din tur. Vi er omhyggelige og samvittighedsfulde, hvorfor der kan opstå ventetid.

Urinprøver

Der er urinbægre med skruelåg til rådighed i klinikken. Husk at påføre navn og fødselsdato på kruset.  Urinprøver placeres i et lille skab som sidder til venstre når du kommer ind ad indgangen. Husk at scanne dit sygesikringskort hvis du afleverer en urinprøve, så vi er klar over at den er kommet. Sørg altid for at have en aftale med en læge eller sygeplejerske før du stiller en urinprøve i skabet.